“Abrahadabra” er en afspejling af mine overdrevne personlige følelser. Det er den første bestræbelse på at virkeliggøre min opfattelse af “billedlig rock” – dvs sammensætning af lyde, der reciterer en sekvens af mentale billeder. Faktisk har alle disse instrumentale numre en real-life historie bag sig. Der er meget vage hentydninger til disse historier i cd-hæftet, for eksempel er “Route” historien om en dødsceremoni og den reciterer sorgen over den døde på en måde, det sker i den østlige kultur. Eller “Told to the Bird”, der er historien om min egen rituelle tilståelse til en flok flyvende fugle … I en af sætningerne, mens jeg skrev dette album, følte jeg mig meget kærlighedssyg, idealisisk og forarget.